Om mig

Kulturformidler med visuel baggrund og bibliotekserfaring

Cand.scient.bibl/Kandidat i Kulturformidling fra Københavns Universitet, med fokus på kommunikation, deltagelse, ligestilling, kulturinstitutioners skolesamarbejder og unge som målgruppe og kulturforbrugere. Tidligere uddannet grafisk designer fra linjen for visuel kommunikation på Det Kongelige Akademi i 2004, med vægt på konceptudvikling, segmentering, typografi, komposition, analyse og projekt.

Født 1974 i Roskilde. Bor på det yderste Nørrebro sammen med et par teenagere og en lille hund. Kører en lysegul Mercedes fra 1980’erne, men cykler rundt i byen. Elsker nordiske film og fransk bistromad. Kan hverken fløjte eller pifte. Vender til gengæld pandekager i luften.