Nogle af de artikler, der i min specialeskrivning gav mig gode perspektiver på crowdsourcing, dannelse og kulturformidling, formidlerens rolle i samskabelsesprojekter og på den aktuelle ungdomsgeneration. Jeg har kort beskrevet artiklernes vinkel.

Blok Johansen, Martin (2019): Litteratur og dannelse – at lade sig berige af noget andet end sig selv. 
København: Akademisk Forlag

Kampen med teksten er ifølge Blok Johansen essentielle redskaber i dannelsesopgaven, både den individuelle og den fælles. Hans bog er primært henvendt til dansklærere i folkeskolen og argumenterer for at give de svært tilgængelige tekster fokus i undervisningen. Ved at præsentere en 6. klasse for tekster af forfattere som Franz Kafka og Lev Dostojevskij, som Blok Johansen gør i sit feltarbejde, gives hver enkelt elev mulighed for at stå på tæer, at strække sig og for at få oplevelsen af at blive mødt og set, ikke som et barn, men som et menneske. I modsætning til algoritmens homotopiske funktion online, bliver kampen med det vanskelige noget, eleverne deler i undervisningen – som modsætning til deres oplevelser på skærm, der oftest konsumeres alene. I klasseværelset kommer eleverne i kontakt med de andres holdninger og forståelser og får udsyn. 

Vanskelig voksenlitteratur er det sted man kan møde udehed og æstetisk storhed; det komplekse, fremmede, måske smertefulde og det, der er så radikalt anderledes end det man kender. Det ikke-relaterbare er en kvalitet, og modstand et potentiale for udvikling. Når vi tror, at vi har forstået noget og i frustration indser, at vi har taget fejl, når vi forstår hvordan og ser nye sider, skabes nye erkendelses-, tanke- og handlemønstre. 

I sit afsluttende kapitel Kultur og Dannelse, nævner Blok Johansen, at hans oprindelige oplæg til bogen var et bredere kulturelt felt med analyser af andre abstruse kulturfænomener, som arkitektur, billedkunst, teater og musik, som potentielle genrer i forhold til dannelsesopgaven, men at han valgte at begrænse sig til kun at tage afsæt i sit eget felt som litterat.