Design thinking er en proces vi kan bruge til at afdække et problem eller et behov, at gøre spørgsmålet åbent, interessant og løsningsbaseret, at afprøve retninger og at vurdere fordele og ulemper i forhold til en defineret brugergruppe.

I designprocessen inddrager vi viden, indtryk og reaktioner. Disse impulser former processen og giver flere vinkler og indgange til løsningen, derfor er empati og forståelse for brugerne essentielt. Det samme er struktur, dokumentation og afprøvninger.

Ved hjælp af protyping er det muligt at afprøve virkeligheden. Det komplicerede, det tænkte, fornemmelsen, følelsen visualiseres og gøres derved tilgængelig og håndgribelig. Det bliver muligt for brugeren at forstå og at reagere og derfra at have en samtale om noget konkret – og det giver stof til designerens næste visualisering, test og løsning. Der opstår en fælles forståelse af problemet og løsningen. Spørgsmål om valg af visuelt udtryk, indhold og medie i kommunikationsløsningen besvares i protypefasen og bliver realistiske i forhold til at være attraktiv og have effekt for brugerne. Enhver beslutning der tages som svar på en kommunikationsudfordring, bør være begrundet og informeret af denne designproces og de forskningsmetoder der er anvendt i processen.

Kommunikationsdesign handler om hvordan man gør handlinger enkle. Design forstås i denne sammenhæng ikke som visuel forskønnelse, men som optimering af brugeroplevelsen. Hvordan vi kan gøre en handling – som at købe en togbillet, at oprette et login på en service eller at sende digitale dokumenter til en kollega – til en magisk oplevelse? Til noget let og sjovt? Vi har brug for smukke, opløftende og følsomme oplevelser i interaktionen med computere. Ved hjælp af empati, fokus på brugeroplevelsen og playfulness, kan vi designe outside-in – fremfor inside-out. Så computerne, vi hele tiden og mere og mere omgiver os med, begynder at agere, reagere og kommunikere som mennesker, fremfor det modsatte.