Et udvalg af de artikler, der i min specialeskrivning gav mig gode perspektiver på crowdsourcing, dannelse og kulturformidling, formidlerens rolle i samskabelsesprojekter og på den aktuelle ungdomsgeneration. Jeg har kort beskrevet artiklernes vinkel.

Katznelson, Noemi m.fl. (2018): De topmotiverede unge.
København: Hans Reitzels Forlag

Center for Ungdomsforsknings rapport om engagerede unge, de topmotiverede, indeholder Cefu’s bud på seks aktuelle tendenser i ungdomslivet sammenholdt med livsverdensinterviews med 10 unge samt en opsummerende analyse. De ti unge adskiller sig fra gennemsnittet ved at fravælge det traditionelle uddannelsessystem – og til gengæld buldrer fremad på felter som politik, klima, håndværk, elitesport, spil, sociale medier, aktivisme og selvstændig virksomhed. Gruppen er ikke nødvendigvis selvlærte og autonome i deres praksis, men opsøgende, nysgerrige og med en veludviklet evne til at placere sig selv dér, hvor de kan få indflydelse, læring og forbindelser til de netværk og fællesskaber, de gerne vil indgå i på længere sigt.

Aktiviteterne, som de unge brænder for og bruger al deres tid på, betegnes i bogen som Livsprojekter. En af drivkræfterne for de unge er ønsket om at tilegne sig viden. I modsætning til uddannelsernes på forhånd tilrettelagte pensum, er det de unges selvvalgte områder, der nysgerrigt afsøges. Det er her, de fordyber sig og udfordrer sig selv). Samtidig er fremtidsperspektivet motiverende for de unge. De ser mål og muligheder i deres livsprojekter, aktiviteter, der kan føre dem videre. 

En stærk følelse af mestring og udvikling af nye evner er også gennemgående for de engagerede unge. Det at rykke sig. At forstå og at kunne noget nyt, at lykkes og få succes med noget, man har øvet sig på og at blive anerkendt af andre i den situation. Undervejs kan opstå nederlag og frustration, men her fungerer fremtidsperspektivet og fortsat opbakning fra omverdenen som motivationsfaktorer.

At sætte et aftryk, at gøre en forskel er også et motivationsaspekt. Samtidig med, at de motiverede unge udlever deres livsprojekter for deres egen skyld, som individer, med afsæt i personlige erfaringer, resulterende i personligt udtryk, udgør fællesskabet og det kollektive en stor og vigtig del af motivationen. Her er det opbakningen, modtagelsen og genkendelsen fra jævnaldrende, der har betydning.

De 10 interviewpersoner betegnes som grænsefigurer, der placerer sig i yderkanten af det normale ungdomsbillede. Men i modsætning til unge, der stikker ud i en negativ grad, ved at komme skævt ind på livet eller styre i en forkert retning, er disse unge, ved deres atypiske handlinger og indstilling, bidragende til at hive gennemsnittet for årgangen op.

Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Kommune (2019): Biblioteksplanen 2019-2023.
Biblioteksudvikling og Hovedbiblioteket. Københavns Biblioteker

I november 2019 udgav Københavns Biblioteker deres strategiplan for de følgende fire år. Her redegøres for de udfordringer og visioner, som Kultur- og fritidsforvaltningen i Københavns Kommune har vedtaget for det københavnske bibliotekssamarbejde. Københavns Biblioteker har udvalgt fire fokusområder: Det fysiske bibliotek, Det digitale bibliotek, Litteratur og læsning samt Børn og unge.

I visionen for Det fysiske bibliotek fokuseres på bedre og mere innovativ indretning af børnebibliotekernes rum, fokus på tilegnelse af sprogtilegnelse og læselyst, samt engagement, motivation og fastholdelse af nye læsere i aldersgrupperne 0-6 og 6-12 år. Her er fokus på lettere adgang for børnefamilier og på partnerskaber med daginstitutioner, og der skal udarbejdes kampagner, hvis sigte er at gøre børn til selvhjulpne lånere, så bøgerne lånes af barnet frem for af forælderen eller pædagogen. For unge er der i visionen om Det digitale bibliotek planer om at optimere de digitale udgivelser for grundskolens udskolingsklasser og gymnasiale uddannelser. Her er indledt et samarbejde med et forlag om digitalisering af fagbøger, og der er mål om en kraftig stigning i antallet af samarbejder med folkeskoler om adgang til e-bøger og lydbøger via eReolen. Københavns Bibliotekers strategi for børn og unge har dermed to centrale prioriteter. Det ene handler om at motivere og engagere børn i alderen 0-12 år ved at give adgang til læseglæde og oplevelser på biblioteket, i det fysiske rum. Det andet handler om at understøtte uddannelse og læring for de unge i alderen 14-20 år ved at digitalisere faglitteratur til udskolings- og gymnasieelever, at optimere undervisningsmaterialer og at øge adgangen til disse via apps og browsere, i det digitale rum. 

Ved at optimere og tilbyde adgang til undervisningsmaterialer opretholder biblioteket en del af sin relevans for de unge. Men folkebiblioteket bliver en digital forlængelse af de unges skole- og ungdomsuddannelse og leverer læseplaner, pensum og lektier. For de unge biblioteksbrugere repræsenterer biblioteket dermed pligtlæsning frem for lystlæsning, som udgør en væsentlig del af børnestrategien. Med nem adgang til tilbuddene i det digitale bibliotek reducerer man samtidig de unges behov for adgang og ophold i det fysiske bibliotek.

Biblioteket har med sine fysiske rum mulighed for aktivt at invitere unge ind på et sted, hvor der kan sættes aftryk. I modsætning til butikscenteret, der for nogle bliver et uforpligtende mødested, er der på biblioteket hverken tilbud om eller mulighed for at bruge penge. Samtidig har biblioteket med sin gigantiske beholdning af materialer og medieformater et stort potentiale, ikke kun for at støtte uddannelse og udvikling af boglige færdigheder, men også for at løfte den anden del af dannelsesopgaven, at ruste børn og unge til at kunne klare sig i, deltage i og videreføre vores samfund.

Moos-Bjerre for Tuborgfondet (2018): Unges deltagelse i civilsamfundets fællesskaber.
Kortlægning af eksisterende viden og tendenser. København: Tuborgfondet

Tuborgfondets rapport om danske unges engagement og deltagelse i foreningsarbejde og frivilligt arbejde. Her kortlægges, hvordan unge i aldersgruppen 15-30 år engagerer sig i civilsamfundet, hvem de er, og hvad der motiverer dem til at deltage. Den bygger på dataindsamling, ekspert- og fokusgruppeinterviews, og påpeger, at danske unge er nogle af de mest aktive engagerede i EU. 

72 % af de adspurgte danske unge svarede i en undersøgelse fra 2013, at de det seneste år havde deltaget i foreningsaktiviteter, mens det gennemsnitlige tal for deltagende unge i EU er 56 %.

Til trods for, at de unge gerne vil gøre en forskel, sammen med andre og for andre, er de dog stadig den aldersgruppe, der engagerer sig mindst i foreninger eller frivilligt arbejde. Rapporten peger endvidere på, at man blandt de stærkest repræsenterede i deltagelseskulturen finder unge fra ressourcestærke hjem og med et i øvrigt aktivt liv med uddannelse og arbejde.