Mediedagbog 1

Som en del af mit kandidatfag på IT-Universitetet har jeg skrevet logbog over mit medieforbrug. Her er dag 1 ud af 2.

Søndag 26.2

Morgen
Facebook, Politiken og Instagram fra morgenstunden. Skriver hilsener på Facebook til tre venner der har fødselsdag i dag.

Formiddag
Kommunikerer via Instagram med min veninde om en aftale vi har senere. Hun poster et billede af et bord fuld af glas fra aftenen før, og vi bliver enige om at det er mig der er chauffør på vores biltur.

Eftermiddag
Hører bilradio, P3 med en radioavis, på vej ud til min veninde. Da hun sidder i bilen slukker jeg radioen. Vi kører afsted.

Da jeg er kommet hjem, poster min veninde et billede på Instagram fra vores tur og jeg ‘liker’ det. Tjekker også Facebook, Politiken og DR.dk. Falder over et portrætprogram på en halv times tid, som jeg streamer på DR.dk

Aften
Interviewer min 14 årige datter om hendes medieforbrug. Bruger telefonen som diktafon. Vi taler blandt andet om Nokia og deres relancering af deres 3310-mobiltelefon, der ikke er en smartphone. Den tiltaler overraskende nok teenageren, netop fordi den ikke er god til brug af sociale medier. Hun mener at mange unge påvirkes af den måde man præsenterer sig selv på for eksempel Facebook og hun mener at det giver dårligt selvværd. Skriver interviewet ind i et Google doc som jeg deler med min itu-gruppe. Tjekker Facebook mens jeg venter på aftensmad.

Inden jeg skal sove bruger jeg Rejseplanen. Og Facebook, Instagram og Politiken. I dén rækkefølge. Diskuterer medier og denne opgave med min kæreste. Han spørger om jeg ved brug af Facebook har fulgt links til andre medier – og det er jeg faktisk ikke klar over. Det har jeg ikke været opmærksom på. Hvis jeg har, husker jeg i hvert fald intet af det indhold jeg læste.

Læs dag 2 her og læs om min medieaskese her